Norge og Storbritannien får store muskler efter Brexit

[caption id="attachment_14454" align="aligncenter" width="620"] Briterne får større indflydelse efter Brexit, mener nordmænd. Arkivfoto.[/caption]
29 maj 2017

[]

Den britiske udmeldelse af EU gør Norge til en mere attraktiv partner for briterne, mener Audun Maråk fra Fiskebåt i Norge. Han fortæller således til Fiskeribladet, at Norge er en attaktiv alliance-partner for både EU og Storbritannien.

”Det er klart at UK ser på Norge som en vigtig aktør for vi får jo farvand som grænser op til hverandre. Fiskeressourcerne i Nordsøbassinet opholer sig i høj grad i Storbritannien og Norges zone. Det vil sige, at EU´s fiskere bliver afhængig af at komme i UKs zone og i norsk zone i fremtiden”, siger Audun Maråk.

Udtalelsen faldt efter et møde blandt andet med deltagelse af fiskeriminister Per Sandberg, og holdningen hos Audun Maråk falder også i god jord hos ministeren.

”Storbritannien bliver en betydelig fiskerination og sammen med os får de store muskler”, noterede Per Sandberg sig efter mødet i fiskeridepartementets referansegruppe, der skal kortlægge de norske interesser i forbindelse med Brexit.

Flere Nyheder