Norge satser på lagring af levende torsk

[caption id="attachment_4976" align="aligncenter" width="448"] Norge vil udjævne sæsonen for fersk torsk ved at lagre levende fisk[/caption] Norge
09 Jul 2015

[caption id="attachment_4976" align="aligncenter" width="448"]WEB Norske torsk under vand Foto NORGES SJØMATRÅD - MEDIEBANK Norge vil udjævne sæsonen for fersk torsk ved at lagre levende fisk[/caption]

Norge oplever, at efterspørgslen på eksportmarkederne efter fersk torsk er stigende. Eksporttal fra det norske Sjømatrådet viser, at eksporten af fersk torsk er steget med 240 millioner norske kroner svarende til næsten 25 procent. Ialt har eksportværdien for norsk fersk torsk været på 1,4 milliarder norske kroner i første halvår. Levende lagring af torsk kan strække sæsonen og sikre en jævn levering af torsk, som holder høj kvalitet hele året. Derfor vil den norske regering støtte levende lagring af torsk med et millionbeløb.
- Vi spiser mere torsk end nogensinde. Fiskehoteller kan bidrage til at vi får fersk fisk hele året. Vi vil nu bruge to millioner kroner til projekter, som kan hæve kompetencen på levende lagring af torsk, siger den norske fiskeriminister Elisabeth Aspaker i en pressemeddelelse torsdag.
- Dette bidrager til at øge værdiskabelsen i torskesektoren. Disse penge vil bidrage til, at vi kan komme endnu længere på dette område, siger den norske fiskeriminister.
Den norske regering offentliggjorde en strategi for levende lagring af fisk i 2014. I tråd med strategien er reglerne for levende lagring blevet forenklet, og trådte i kraft 1. januar 2015.

Nærings- og fiskeridepartementet peger på,  at midlerne bevilges som en del af denne strategi. Pengene skal gå til at hæve kompetencen hos fiskere og fiskemodtagelsen på levende lagring af fisk.

Flere Nyheder