Norsk eksport-bonanza fortsætter

Det er efterhånden lige så sikkert som Amen i kirken: Den norske eksport af fisk bliver bare ved med at vokse og vokse. Det bliver bekræftet af de sen
13 okt 2015

Det er efterhånden lige så sikkert som Amen i kirken: Den norske eksport af fisk bliver bare ved med at vokse og vokse. Det bliver bekræftet af de seneste tal fra Norges Sjømatråd, der stort set hver eneste måned i 2015 har kunne melde om fremgang i eksporten fra Norge.

Efter årets første ni måneder er værdien af eksporten således opgjort til 51,8 milliarder norske kroner. Det svarer til lige over 41 milliarder danske kroner, og udmålt i procent er det en stigning på 7 procent i forhold til den samme periode i 2014.

- Det skyldes blandt andet, at vores vigtige nærmarkeder i EU køber mere laks til højere priser i norske kroner, end de gjorde i den samme periode sidste år. Dertil er det værd at nævne, at USA har købt 32 procent mere laks på nuværende tidspunkt i år sammenlignet med samme perioder sidste år, udtaler Marit Rein, der er fungerende kommunikationsdirektør i Norges Sjømatråd.

Helt grundlæggende bliver den fortsat markante vækst i værdien af eksporten forklaret med, at den norske krone er faldet i værdi. Lige nu koster en norsk krone således omkring 80 danske ører, og det øger interessen for at købe fisk og skaldyr fra Norge.

Flere Nyheder