Norsk eksport er tæt på at slå årsrekord

Den seneste opgørelse over den norske eksport af fisk og skaldyr peger på, at 2015 kommer til at gå over i historien som det bedste år, når man måler
04 Dec 2015

Den seneste opgørelse over den norske eksport af fisk og skaldyr peger på, at 2015 kommer til at gå over i historien som det bedste år, når man måler på værdien af eksporten. Den samlede eksport frem til og med november er på 63,7 milliarder norske kroner, og dermed skal der blot eksporteres for 1,5 milliarder norske kroner i hele december for at toppe den hidtidige rekord, der stammer fra 2014.

- Efterspørgslen efter norsk ”sjømat” er meget god, og specielt på EU-markedet er laksen årsagen til, at det går så godt. Her har tiltrukket os mange nye forbrugere på vigtige markeder som Frankrig og Polen, som også er de største aftagere af norsk laks hidtil i år, siger Marit Rein fra Norges Sjømatråd i en pressemeddelelse.

Alene i november blev der eksport fisk og skaldyr fra Norge til en værdi af 7,4 milliarder norske kroner, hvilket er en stigning på 12 procent sammenlignet med samme måned i 2014. Foreløbig ligger den samlede eksport otte procent over niveauet på samme tidspunkt i 2014, så der er tale om en gedigen eksportsucces for de norske fiskeproducenter.

Flere Nyheder