Norsk rekordeksport af hvidfisk igen

  [caption id="attachment_10280" align="aligncenter" width="996"] Eksporten af torsk er igen gået op det første halvår af 2015 i Norge. Foto:
09 Jul 2015

 

[caption id="attachment_10280" align="aligncenter" width="996"]Eksporten af torsk er igen gået op det første halvår af 2015 i Norge. Eksporten af torsk er igen gået op det første halvår af 2015 i Norge. Foto: Norges Sjømatsråd.[/caption]

I første halvår af 2015 har norsk fiskeindustri eksporteret for 896 millioner norske kroner mere end samme periode sidste år for torsk, sej, kuller og anden hvidfisk. Der er dermed tale om et værdiløft på 16 procent, og det er den højeste eksportværdi nogensinde. I alt blev der i første halvår eksporteret hvidfisk for 6,7 mia. norske kroner.

- God efterspørgsel i ferskmarkedet og reducerede torskefangster i vinter har ført til høj pris på alle torskeprodukter, og tilsammen giver det eksportrekord for klipfisk og ferskfisk, siger Ove Johansen, Norges Sjømatsråd, til Kystmagasinet.no.

Eksportværdien for fersk torsk blev i første halvår øget med 20 procent og kom dermed op på 1,84 mia. norske kroner. Eksporten gik seks procent tilbage i volumen, men prisen steg altså med 28 procent. Det er Frankrig, der er et af de vigtigste markeder for nordmændene.

- Vi har observeret, at torsk er blevet lige så populært som laks i den franske husholdning,s iger Maria Grimstad de Pelinghi, der er Norge Sjømatsråds fiskeriudsending i Frankrig til Kystmagasinet.

Eksporten af frossen torskfiskprodukter øgedes med 22 mio. norske kroner til 1,92 mia. n.kr. Det var en prisstigning på 36 procent, der forhindrede volumenfaldet i at få indflydelse på indtjeningen.

Eksporten af klipfisk lød på 1,87 mia. norske kroner i første halvår, hvilet var 424 mio. kroner mere end i fjor. Mængdemæssigt var der dog tale om en nedgang med 1.666 tons til 41.339 tons. Prisvæksten var 34 procent for klipfisk.

Eksporten af saltfisk blev øget med 163 mio. norske kroner til 850 mio. norske kroner. Mængden blev reduceret med 10 procent til totalt 22.514 tons, samtidig blev prisen øget med 38 procent i gennemsnit.

Til gengælde var mængden af tørfisk i frit fald med en 15 procents nedgang i proisne til 186 mio. norske kroner i første halvår. Totalt lå salget på 1.72 tons, hvilket er 38 procent mindre end året før.

Til gengæld blev der eksporteret tørrede fiskehoveder og rygge for 134 mio. norske kroner. Det dækker over en forøgelse på 18 procent eller 20 mio. norske kroner. Det er hovedsaligt Nigeria, der aftager dette produkt.

Flere Nyheder