Nu går turen hjem til Nexø

[caption id="attachment_11507" align="aligncenter" width="620"] R 60 Tasmania[/caption] Kursen er sat syd-sydøst, da Fiskeri Tidende får fat Per Ho
07 Nov 2015

[caption id="attachment_11507" align="aligncenter" width="620"]R 60 (Nexø juni 2012) R 60 Tasmania[/caption]

Kursen er sat syd-sydøst, da Fiskeri Tidende får fat Per Holmgaard, som er skipper på R 60 Tasmania for at høre nærmere til, hvad de fisker efter i øjeblikket, og hvordan deres planer ellers ser ud.

- Vi er lige nu på vej ind i Øresund, for vi har nemlig kurs mod Bornholm og Nexø, og vi regner med at være hjemme i morgen formiddag. Vi er sejlet fra Skagen, hvor vi har ligget siden 1. august. Her har vi fisket efter jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. Det har været et fint fiskeri – ikke så meget på mængderne, men priserne har været gode i år. Vi har lodset hummeren både i Hirtshals og i Skagen alt efter, hvor fiskeriet har foregået, fortæller skipper Per Holmgaard til Fiskeri Tidende.

Når R 60 Tasmania med besætning kommer tilbage til Bornholm, er det meningen, at de skal ud og fiske efter torsk.

- Nu går turen så hjem, hvor vi skal fange torsk. Vi har både torskekvote i den vestlige og den østlige Østersø, men vi regner med, at det bliver i den østlige Østersø, vi skal ud og fiske. Jeg har egentlig ikke fulgt med i, hvordan priserne ligger i øjeblikket, men det er sådan, vi har fisket i mange år efterhånden, hvor vi fisker torsk i Østersøen vinter og forår, og så sejler vi til Skagen og fisker jomfruhummer i efteråret i Skagerrak og Kattegat, siger Per Holmgaard, som er ansat som skipper på R 60 Tasmania. Men sådan har det ikke altid været.

- Det var faktisk mit fartøj for nogle år siden, men så solgte jeg det til Valter Vendelbo. Jeg er så ansat som skipper, og jeg har to mand med som besætning. Vi er den faste besætning om bord, siger Per Holmgaard og fortæller, at der ikke er sket noget ud over det sædvanlige den seneste tid.

- Nej, vi har været forskånet for uheld af nogen art, så det er helt fint, siger Per Holmgaard.

Flere Nyheder