Ny direktør styrker Europeche

Den fælles paraplyorganisation for fiskeriforeninger i EU's medlemslande, Europeche, styrker sig ved at ansætte en administrerende direktør; englænder
24 Mar 2015

Den fælles paraplyorganisation for fiskeriforeninger i EU's medlemslande, Europeche, styrker sig ved at ansætte en administrerende direktør; englænderen Kathryn Stack. Ifølge en pressemeddelelse vil det sikre, at organisationen i højere grad får gennemslagskraft på både politisk og embedsniveau i Bruxelles.

- Alt for længe har fiskerisektoren kæmpet for at blive hørt i vrimlen af nyopståede miljøgrupper, siger Kathryn Stack, der mener, at det har medvirket til at skade det image, som fiskeriet har i EU – både på det politiske og embedsmæssige nivaeu.

- Det aktuelle billede af fiskeriet i EU-systemet repræsenterer ikke virkeligheden i vores fiskeri, slår hun således fast og fortæller videre, at fiskerne i EU er udviklingsorienterede.

Kathryn Stack har en fortid som politisk rådgiver for medlemmer af Europa-Parlamentet, og hun har derfra stor indsigt i det politiske spil i både Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen.

Flere Nyheder