Ny redskabsterminal indviet i Hvide Sande

[caption id="attachment_10101" align="alignright" width="262"] Formand for Hvide Sande Havn Iver Enevoldsen, stod for den officielle indvielse af reds
25 Jun 2015

[caption id="attachment_10101" align="alignright" width="262"]Formand for Hvide Sande Havn Iver Enevoldsen, stod for den officielle indvielse af redskabsterminalen, som er bygget i tæt dialog med fiskerne. Foto: Nancy Frich Formand for Hvide Sande Havn Iver Enevoldsen, stod for den officielle indvielse af redskabsterminalen, som er bygget i tæt dialog med fiskerne. Foto: Nancy Frich[/caption]

Hvide Sande Havn er nu blevet færdig med byggeriet af en ny redskabsterminal, hvor der er 8.100 kvadratmeter til rådighed til opbevaring af fiskegrej og materiel. De mange kvadratmeter er fordelt på fire haller. De 47 redskabsrum  er indrettet med størrelser på 90 til 180 kvadratmeter og skal erstatte de ældre redskabsbygninger, som er beliggende på Langsand ved Tyskerhavnen.

Med flytningen fra Langsand til området på Nordhavnen, vil fiskerne i langt de fleste tilfælde være fri for at skulle køre ad den stærkt trafikerede Nørregade, når der skal fragtes grej frem og tilbage mellem kutter og redskabshus.

Byggeriet er kommet i stand i dialog med fiskerne og er indrettet, så mest mulig af pladsen er anvendt til decideret opbevaring.

- Fiskerne har hjulpet os med at specificere kravene, og skære projektet til, så vi fik det – og kun det – som der var brug for. Vi har bygget de nødvendige faciliteter, og kan udleje til en fornuftig leje. Hele herligheden har kostet 16 millioner + moms. Med 50 procent i tilskud fra EU er det nu muligt, at tilbyde fiskerne en lejeaftale på rigtig gode vilkår. Vi kan da også med glæde konstatere, at over 80 procent af lejemålene er udlejet allerede fra start, lød det fra Iver Enevoldsen, formand for Hvide Sande Havn, da han officielt indviede den nye redskabsterminal.

Udenoms arealet på 9.200 kvadratmeter er belagt med fliser med mulighed for opstilling af containere og andet pladskrævende fiskerirelateret materiel.

Første spadestik blev taget sidst i december 2014 og nu efter knap et halv år står et færdigt byggeri klar til brug.

 

 

Flere Nyheder