Ny vækstplan for dansk akvakultur

Forbrugerne efterspørger flere fisk, men produktionsniveauet i den danske sektor for akvakultur har stået stille de sidste 25 år. Akvakultur er de
01 Jul 2016

Forbrugerne efterspørger flere fisk, men produktionsniveauet i den danske sektor for akvakultur har stået stille de sidste 25 år. Akvakultur er den hurtigst voksende fødevaresektor i verden, og mens branchen i andre lande er vækstet derudaf med cirka syv procent om året siden år 2000, har danske producenter set på, mens de ekstra eksportkroner er gået til konkurrenter i andre lande.

Derfor er regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blevet enige om en vækstplan. I alt er der i perioden 2016-17 afsat 87 mio. kroner direkte til indsatser, som skal bidrage til vækst i den danske akvakultursektor.

- Der er hårdt brug for tiltag, der udvikler akvakultursektoren, så den kan producere flere og mere bæredygtige fisk. Vi hjælper med at finde plads til nye havbrug, hvor miljøet er robust nok til det, og vi har afsat en ekstra kvælstofkvote til de mest moderne og miljøvenlige dambrug, som producerer med den mindste miljøbelastning. Det vil ikke alene skaffe eksportkroner hjem til Danmark, det vil også skabe arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor produktionen primært er, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Vækstplanen giver mulighed for en øget produktion med op til 36.000 flere tons fisk mod de 40-45.000 tons fisk, som sektoren har produceret de sidste 25 år. Den primære kilde til merproduktion blev aftalt i Fødevare- og landbrugspakken, hvor man afsatte og målrettede en ekstra kvælstofkvote til dambrugssektoren og blev enige om at udpege placeringer til nye havbrug.

Plads til flere havbrug
Med vækstplanen er aftaleparterne enige om at finde lokaliteter til placering af nye havbrug. Det er allerede afklaret, at havmiljøet i Kattegat er robust nok til en merproduktion på op til 16.000 tons fisk, og partierne har aftalt at mødes til nye drøftelser, hvis der opstår råderum for øget produktion i andre farvande.

- Det har været afgørende for Dansk Folkeparti, at et eventuelt kommende råderum i Bælthavet kan udnyttes til placering af nye havbrug. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har aftalt at mødes igen, hvis nye tal skulle vise, at der er plads til nye havbrug i andre farvande end Kattegat, siger René Christensen fra Dansk Folkeparti.

De nye anlæg forventes at kunne være klar til udsætning af fisk og produktion i foråret 2018.

Flere danske arbejdspladser og øget eksport
Branchen vurderer, at vækstplanens samlede initiativer kan øge beskæftigelsen i primærsektoren og følgeindustrier med op til 1.000 nye danske arbejdspladser og øge eksporten med 500 mio. kroner.

- Med dansk akvakultur har vi at gøre med en sektor, hvis produktionsniveau har stået stille de sidste mange år. Det er indtil nu ikke lykkedes at give branchen de vilkår, den behøver for at kunne producere flere fisk og dermed få en større del i de eksportkroner og arbejdspladser, som branchen har potentiale for. Det forsøger vi at forløse med vækstplanen, der giver plads til en merproduktion på cirka 36.000 tons fisk, siger Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Omkring 90 procent af de fisk, som produceres i danske dam- og havbrug, eksporteres til andre lande, primært Tyskland og Holland.

Flere moderne anlæg
I vækstplanen er aftalt initiativer, der sætter skub i udviklingen af dambrugssektoren, så den går fra mange små og lavteknologiske anlæg til færre, men større og mere moderne, miljøvenlige anlæg. Derudover gennemføres en regelforenkling i dambrugsbekendtgørelsen, så mindre dambrug, der i dag mangler en miljøgodkendelse, kan få en godkendelse.

- Vækstplanen giver de mindre dambrug bedre mulighed for endelig at få en miljøgodkendelse. Der har i mange år været et hængeparti med cirka 50 dambrug, der ikke er blevet miljøgodkendt. Det får vi styr på nu, så alle mindre dambrug får en individuel vurdering af deres miljøpåvirkning, siger Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Det er særligt den øgede kvælstofkvote, der vil bidrage til, at sektoren udvikler sig i en mere miljøvenlig og ressourceeffektiv retning – kvoten går til de dambrugsejere, som producerer mest miljøvenligt. Derudover er der afsat midler til en opkøbsordning, hvor trængte dambrugsejere med en ældre produktion kan købes ud.

- Vi øger nu incitamentet for, at danske dambrugere lægger om til en mere miljøvenlig produktion, mod at de får mulighed for at producere flere fisk. Derudover hjælper vi trængte dambrugsejere ud af en måske låst situation og fjerner flere unødige regler, som indtil nu har forhindret sektoren i at vokse. Sektoren har længe haft brug for bedre vilkår for vækst, og det får den nu, siger Thomas Danielsen fra Venstre.

Af de cirka 175 dambrug, der findes i Danmark, er cirka 140 dambrug ældre anlæg, der ikke udnytter moderne miljøteknologi, som Danmark er blandt de bedste i verden til at udvikle.

Flere Nyheder