Nybygninger banker omsætningen op hos Karstensens Skibsværft

[caption id="attachment_13034" align="aligncenter" width="620"] Nybygningen HG 264 Ruth er et af de seneste pelagiske fartøjer, som har været i ordre
20 May 2016

[caption id="attachment_13034" align="aligncenter" width="620"]HG 264 Ruth ankommer efter første tur FOTO Henning Hansen (5) Nybygningen HG 264 Ruth er et af de seneste pelagiske fartøjer, som har været i ordre hos Karstensens Skibsværft[/caption]

Det går godt for Karstensens Skibsværft i Skagen, der beskæftiger tæt på 300 medarbejdere. Værftet kan glæde sig over en tyk ordrebog med nybygninger af i sær pelagiske fiskefartøjer og et pænt i overskud i seneste regnskab. Omsætningen var meget tæt på at runde milliarden. Helt præcist lød omsætningen i 2015 for værftet i det nordligste Jylland på 971,5 mio. kroner, og det resulterede i et resultat før skat på 33,1 mio. kroner. Det er en væsentlig fremgang sammenlignet med 2014, hvor resultatet før skat lød på 3,3 mio. kroner.

- Omsætningen hænger sammen med, hvor mange nybygninger vi har, men det er nok den største omsætning, som vi har haft. Vi har en syv-otte nybygninger, som vi har gang i øjeblikket, siger ejer og administrerende direktør Knud Degn Karstensen ifølge lederidag.dk

Nybygninger fylder to tredjedele af aktiviteten i Skagen, mens reparationsarbejde er en tredjedel. Begge områder har været i vækst de senere år.

Forventer positivt 2016
Værftet har som sagt sin styrke på pelagiske fiskefartøjer. I 2016 skal værftet levere tre nybyggede pelagiske fartøjer og et inspektionsskib.

- Vi er et værft, der traditionelt bygger skibe til fiskeri i Nordeuropa. Det er især inden for pelagiske fartøjer, og branchen har haft det godt de sidste år. Det hænger også sammen med, hvilke kvoter der frigives, og frigivelserne sker på årlig basis, fortæller den administrerende direktør og fortæller, at værftet derfor også forventer et positivt regnskab i 2016.

Flere Nyheder