Nye ejere tager over i Strandby

De seneste 20 år har Poul Erik Nielsen ejet Strandby Værft & Bedding, men nu er det tæt på at være slut. Fra den 1. april overtager brødrene Jespe
25 Mar 2015

De seneste 20 år har Poul Erik Nielsen ejet Strandby Værft & Bedding, men nu er det tæt på at være slut. Fra den 1. april overtager brødrene Jesper og Bjarke Faurholt værftet i Strandby.

De to brødre ejer allerede JOBI Group A/S, og det er planen, at de nu vil samle alle deres aktiviteter på havnen i Strandby.

- Vi har kørt med 2 lokationer indtil nu, med værftet i Aalbæk og værksted i Dronninglund. Nu er det så meningen, at vi vil samle alle aktiviteter i Strandby i løbet af 2015, siger direktør i JOBI Group A/S, Jesper Faurholt til Fiskeri Tidende.

- Vi vil fortsat servicere fiskerflåden samtidig med, at vi vil udnytte, at vi er lidt  mere alsidige med hensyn til at servicere andre fartøjer. Det er meningen, at vi vil bygge nye værksteder, og vi forventer at være helt på plads i Strandby inden årets udløb, tilføjer Jesper Faurholt.

I forbindelse med overtagelsen den 1. april skifter værft og bedding navn til JOBI Værft A/S. Selve overtagelsen markeres med en reception lørdag den 28. marts fra 14-18 på værftet i Strandby.

Flere Nyheder