Nyt Fiskeri Tidende er klar (1)

Lørdag er der bonus i postkassen, når den nye udgave af Fiskeri Tidende udkommer. Det bliver en udgave, hvor du får en flot reportage fra åbent skib p
01 May 2015

Lørdag er der bonus i postkassen, når den nye udgave af Fiskeri Tidende udkommer. Det bliver en udgave, hvor du får en flot reportage fra åbent skib på forskningsskibet DANA, da det i sidste uge lå til kaj i Hirtshals. Du kan bl.a. læse om, at man i DTU Aqua arbejder på at få bevilling til et helt nyt skib - forhåbentlig fra omkring 2018.

I avisen kan du også læse om en ny rapport fra Miljøstyrelsen, der stort set 100 procent giver fiskerne ret i deres kritik af kravene til blyfri fiskeredskaber. Rapporten slår bl.a. fast, at alternativerne mindsker fartøjernes stabilitet, og at det samtidig giver fiskerne en dårligere økonomi, hvis de skal fiske med redskaber uden blyholdige synkeliner.

Der er artikler om et generationsskifte i Bagenkop og forlængelse af oplagringsordningen samt en stor reportage fra Seafood Expo i Bruxelles - den største messe for fisk og fiskeprodukter. Og så er der naturligvis en frisk omgang Fiskeri Her & Nu.

Flere Nyheder