Ole Christensen vil nedlægge Europaudvalget

Der har i den senere tid været kritik af Europaudvalget, der er bindeleddet mellem Folketinget og EU. Nu istemmer EU-parlamentarikeren Ole Christensen
24 Feb 2015

Der har i den senere tid været kritik af Europaudvalget, der er bindeleddet mellem Folketinget og EU. Nu istemmer EU-parlamentarikeren Ole Christensen (S) sig kritikken med sit synspunkt om, at udvalget simpelthen skal nedlægges og dens opgaver i stedet for delegeres ud i de enkelte fagudvalg.

Ole Christensen argumenterer for, at medlemmerne af Europaudvalget ikke har "en jordisk chance" for at sætte sig ordentlig ind i den EU-lovgivning, der flyder frem og tilbage mellem København og Bruxelles.

- Det forringer beslutningsprocessen, og det kvæler debatten om EU-lovgivningen og medvirker til, at mange folketingspolitikere ikke har hånd-i-hanke med EU-lovgivningen, skriver han i et debatindlæg på Altinget.dk.

Hvis Ole Christensens forslag skulle vinde gehør, vil det betyde, at det fremover er fødevareudvalget, miljøudvalget, eller et af de mange andre fagudvalg, der skal give ministrene mandat til at forhandle en sag i Bruxelles. I dag er det alene Europaudvalget, der varetager den opgave.

Flere Nyheder