Olieprisen falder igen

[caption id="attachment_14094" align="alignright" width="775"] Udvikling de seneste par måneder i den europæiske referenceolie Brent[/caption] Oliepr
03 Aug 2016

[caption id="attachment_14094" align="alignright" width="775"]Skærmbillede 2016-08-03 kl. 11.47.11 Udvikling de seneste par måneder i den europæiske referenceolie Brent[/caption]

Olieprisen har stor betydning for de danske fiskere, hvor udgifter til brændstof  i gennemsnit udgør ca. 20 procent af udgifterne på et fiskefartøj. Derfor følger fiskerne tæt med i udviklingen på oliemarkederne. Og de kan glæde sig efter ferien. Før sommerferien var der blandt eksperterne bred enighed, om at prisen for en tønde råolie var ved at stabilisere sig omkring 50 USD. Men der er kun en ting, der er sikkert omkring olierprisen og det er, at den er usikker. I dag er prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, tæt på de 40 USD. Siden midt i juni er olien faldet med tæt på 14 procent. Der er simpelt hen ubalance i udbud og efterspørgsel. Eller med andre ord er der så meget olie på markedet, at efterspørgslen ikke kan følge med, og det presser prisen nedad. OPEC landene har ikke været i stand til at blive enige om at begrænse produktionen, og de har tidligere været begunstiget af, at Kina kunne opsluge al den olie, der blev tilført folkerige rige i øst. Det kan den kinesiske økonomi ikke længere bære. Det ser blandt andet derfor ud til, at overudbuddet af olie vil fortsætte en tid endnu og dermed også de lave oliepriser til glæde for f.eks fiskerne og til skade for olieproducenterne som eksempelvis Maersk og DONG.

Bund i prisen
Fiskerne skal dog ikke forvente, at olieprisen vil komme i frit fald. En oliepris som nu er tæt på produktionsomkostningerne for skiferolie i den store amerikanske skiferolieindustri. Modsat den konventionelle olieproduktion er produktionen af skiferolie nemmere at stoppe og starte igen. Det vil holde en bund i priserne.

Flere Nyheder