Op mod 300 tons tobis på en times slæb

[caption id="attachment_9600" align="aligncenter" width="620"] Fiskerne fanger godt med tobis, og fartøjerne ligger i kø ved FF Skagen[/caption] [c
04 maj 2015

[caption id="attachment_9600" align="aligncenter" width="620"]Skagen havn 2 Fiskerne fanger godt med tobis, og fartøjerne ligger i kø ved FF Skagen[/caption]

[caption id="attachment_9566" align="alignright" width="302"]Fiskeolie web ff skagen Gode tobisfangster giver fuld blus på kedlerne hos FF SKagen[/caption]

Fiskefartøjerne ligger lige nu i kø ved FF Skagens fabrikker i Skagen og Hanstholm for at losse deres last af tobis. Tilgangen af tobis er så stor, at begge fabrikker kører på maksimal kapacitetsudnyttelse, og fiskernes fangstrater er særdeles gode.
- Det er helt vildt og meget glædeligt, at der er så mange tobis. Vi hører fra nogle fartøjer om to til trehundrede tons på en times slæb, fortæller Jens Borup, der er formand for bestyrelsen i FF Skagen. Fangstraterne var gode lige fra første dag den 1. april, hvor tobissæsonen gik i gang.  Så kom der et lille dyk, hvor fangstraterne ikke var så høje, men det er helt normalt for tobisfiskeriet.
- Når strømmen løber stærkt, så kommer der et lille dyk. Men når strømmen slækker igen, så kommer der for alvor gang i fangterne, og det er det, vi ser nu. Det er helt normalt i tobissæsonen, siger Jens Borup. Det gode fiskeri betyder, at der er kø for at få losset.
- Lige nu har vi 10 fartøjer liggende i Skagen og fire ved fabrikken i Hanstholm, der venter på at blive losset, siger Jens Borup, der glæder sig over det gode fiskeri.
- Det glæder mig selvfølgelig på fabrikkens vegne, men også på fiskernes vegne at fiskeriet er så godt. Det smitter positivt af på hele lokalsamfundet, siger Jens Borup.

 

 

 

 

Flere Nyheder