Oplev havforskningsskibet Dana indefra

[caption id="attachment_9289" align="alignright" width="620"] Dana åbner dørene for publikum[/caption] Mange der besøger Hirtshals Havn, har set ha
15 Apr 2015

[caption id="attachment_9289" align="alignright" width="620"]DANA, Hirtshals Havn, 28. april 09 Foto: Line Reeh Dana åbner dørene for publikum[/caption]

Mange der besøger Hirtshals Havn, har set havforskningsskibet Dana ligge ved kajen. Men kun få har set, hvad der foregår om bord på forskningsskibet. Det rådes der bod på, når Dana åbner dørene for offentligheden torsdag den 23. april 2015 kl. 14-20, hvor der er gratis adgang. Det sker i forbindelse med det landsdækkende arrangement Forskningens Døgn. Der vil være mulighed for at gå rundt på Dana efter en afmærket rute. På forskellige poster undervejs står forskere og besætning klar til at fortælle om skibet og DTU Aquas forskning og undersøgelser.

- Vi vil gerne fortælle offentligheden, om den forskning vi laver. Mange lokale kender Dana, og mange vil gerne vide mere, om hvad der foregår om bord på skibet. Det bliver der mulighed for den 23. april, fortæller kommunikationsmedarbejder Karin Stubgaard.

Selektive Trawl
For fiskere kan det også være interessant at besøge agterdækket, hvor medarbejdere fra DTU Aquas fangstteknologigruppe vil fortælle om udvikling af blandt andet selektive trawl.

Der bliver også mulighed for at opleve en række andre af de aktiviteter, der foregår på Dana

Borgmester åbner
Forskningens Døgn i Hirtshals og resten af Hjørring Kommune åbnes af borgmester Arne Boelt kl. 9 ved Dana. Herefter er der aktiviteter om bord for lokale gymnasieelever, og fra kl. 14 er skibet åbent for alle. Skibet ligger denne dag ikke på sin sædvanlige plads, men i Østbassin II ved Jens Munksvej i Hirtshals.

 

 

Flere Nyheder