Plastik finder også vej til de fisk, vi spiser

[caption id="attachment_11576" align="aligncenter" width="587"] Mikroplast i havet kommer blandt andet fra det daglige forbrug af plastkasser, men isæ
18 Apr 2016

[caption id="attachment_11576" align="aligncenter" width="587"]Slid på plastkasser er med til at føre t Mikroplast i havet kommer blandt andet fra det daglige forbrug af plastkasser, men især dæk og tekstilfibre er de store syndere[/caption]

 

100 mio. tons plastik, er den ufattelige mængde af plastik, som er anslået til at flyde rundt i verdenshavene.

- Vægtmæssigt er der tæt på at være mere plastik i havene end der er fisk, lød den tankevækkende besked fra Henrik Beha Pedersen, stifter og daglig leder af Plastic Change på Danmarks Pelagiske Producentorganisations medlemsmøde tirsdag. Plastic Change er en international organisation med base i Danmark, der ønsker at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet.

Det var nogle skræmmende fakta, Henrik Beha Pedersen kunne præsentere for tilhørende på mødet, og tilførslen af plastik til naturen er ikke kun noget, der forekommer langt fra Danmarks grænser.

- Der er mange kilder fra vores hverdag. Det er dæk og tekstilfibre der er de store kilder. Plastfibre fra vasketøj betyder, at der fra danske rensningsanlæg hver time kommer ½ mia. fibre i havet og 2 ½ mia. fibre på marker fra slam, sagde Henrik Beha Pedersen. Han kunne også fastslå, at det ikke er et problem, der var aftagende.

- Der udledes hvert år 10 mio. tons plastik til havet, og om ti år anslås det tal at være fordoblet, sagde Henrik Beha Pedersen. Problemet med plastik i havene er et forholdsvis nyt problem, idet det først er de seneste cirka 30 år at produktion af plastik er eksploderet. Det betyder, at mange dyr forsøger sig med plastik som et fødeemne. F.eks har 95% af Nordsøens mallemukker plastik i maven. Men også den fisk som vi får på vores tallerken indeholder plast

- Fisk og plastik hører ikke sammen, og plast bevæger sig ind i vores mad. Det er så spørgsmålet, hvad det betyder for vores sundhed? Det videnskabeligt dårligt dokumenteret, men det kommer nu, fastslog Henrik Beha Pedersen, der så store muligheder for Danmark, som foregangsmænd på ikke alene forskning men også med innovative løsninger.

Han havde også en anbefaling med til fiskerne, som bl.a. med deres garn og net efterlader plastik i havet. 20% anslås til at komme fra erhverv på havet og 80% fra land, og reguleringer på området vil givet komme i fremtiden.

- Hvordan kan fiskeriet spille med? Fiskeriet bør f.eks. tænke over, hvordan man vil reguleres på det her. På Island har det været en succes at have pant på garn og trawl, fortalte Henrik Beha Pedersen.

 

Flere Nyheder