Priserne er gode på rødspætterne

[caption id="attachment_6612" align="aligncenter" width="620"] HM 228 Pondus[/caption] Med skibet i dok efter flere døgn på havet har skipper Allan
24 May 2015

[caption id="attachment_6612" align="aligncenter" width="620"]HM 228 Pondus (jan 12) HM 228 Pondus[/caption]

Med skibet i dok efter flere døgn på havet har skipper Allan Vestergaard tid til en snak med Fiskeri Tidende om, hvordan det går med fiskeriet i øjeblikket.

- Vi har været seks og et halvt døgn vesten ude i Nordsøen, hvor vi fisker efter rødspætter, men det er selvfølgelig en del blandet fisk, der kommer op, og størrelserne er også meget blandet. Prisen på rødspætter er generelt god i øjeblikket, men vi vil da også gerne have nogle af de lidt dyrere fisk op – så som rødtunge, pighvar og torsk. Men det er primært rødspætter vi går efter, og på trods af, at der bliver landet mange fisk i Hanstholm i øjeblikket, er prisen fin, og vi kan da lave en løn ud af det til alle om bord, fortæller skipper Allan Vestergaard.

Forrige sæson lå HM 228 Pondus på Kanten og fiskede hummer og sej, men det har de droppet i år.

- De har skåret kvoten på sej igen i år, og vi kan ikke undgå at få sej med op, når vi ligger på dybere vand og fisker efter hummer, så i år har vi opgivet det. Jeg ved ikke, hvorfor de har skåret kvoten ned, for der er masser af sej derude. Men vi kan da heldigvis få det til at løbe rundt med vores nuværende fiskeri – så længe priserne er, som de er – så det fortsætter vi med.

Lige nu ligger skibet i tørdok i Hanstholm.

- Den skal lige renses og bundmales. Den var begyndt at blive lidt langhåret. Men det var nu også på tide, for vi har ikke haft den oppe siden februar sidste år. Jeg regner med, at det tager 2 eller 3 dage, og så tager vi ud igen. Vi er 4 mand om bord, og nogle gange har vi en lærling med ude som det femte besætningsmedlem, siger Allan Vestergaard.

 

Flere Nyheder