Priserne på fisk går den rigtige vej

[caption id="attachment_1753" align="aligncenter" width="620"] Opkøberne på Hirtshals Fiskeauktion har givet en merpris på 1 kr. pr. kg i gennemsnit i
21 Dec 2015

[caption id="attachment_1753" align="aligncenter" width="620"]Hirtshals fiskeauktion Karsten Brovn Pedersen (1) Opkøberne på Hirtshals Fiskeauktion har givet en merpris på 1 kr. pr. kg i gennemsnit i 2015 sammenlignet med 2014.[/caption]

Det er gået ganske godt for de fiskere, der har landet fisken i Hirtshals. Det fortalte Niels Kr. Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening, på foreningens generalforsamling.

- Næsten al fisk på auktionen har haft en stigning hen over året, bedst er det for 4 rødspætter, der er steget 48 procent, fortalte Niels Kr. Nielsen.

Han kunne også berette om, at omsætingen på Hirtshals Fiskeauktion er steget med 7 mio. kr. for de første 11 måneder sammenlignet med året før. Det er dog på den samme mængde, ca. 7.000 tons.

- Gennemsnitsprisen på alt fisk over en kam er steget ca. 1 kroner pr. kg, sagde Niels. Kr. Nielsen.

Han kunne også fortælle, at Hirtshals Fiskeauktion har en meget stor andel af rødspætter. I 2014 var 48 procent af den samlede mængde rødspætter. I 2015 er den pt. på 58 procent svarende til 4.000 tons mod 3.400 tons i 2014.

Samlet set har rødspætterne haft en stigning på 8 procent, torsk 12 procent, kuller 25 procent og jomfruhummer på 21 procent. Til gengæld er kulmule faldet 12 procent i pris for 2015 sammenlignet med 2014 baseret på data fra de første 11 måneder.

Flere Nyheder