Rådhuspladsen bliver invaderet af fisk

Fra i morgen formiddag, lørdag, og indtil ud på eftermiddagen bliver Rådhuspladsen i København omdannet til et veritabelt fiskemekka. Danmarks Fiskeri
11 sep 2015

Fra i morgen formiddag, lørdag, og indtil ud på eftermiddagen bliver Rådhuspladsen i København omdannet til et veritabelt fiskemekka. Danmarks Fiskeriforening PO og Fiskebranchen står nemlig bag det årlige arrangement Fiskens Dag, hvor fiskere, fiskehandlere og fiskeproducenter stiller sig op med gode tilbud og masser af fiskeviden til de mange besøgende.

Igen i år er der masser af traditioner, der bliver overholdt. Det betyder blandt andet, at der bliver afviklet en fiskeauktion - ja, faktisk bliver den afholdt hele to gange i tiden fra åbningen kl. 10 til slutningen kl. 15.

Der bliver også et musikalsk gensyn med de evigtunge Tørfisk, der igen vil forlyste københavnere og turister med friske sange fra den salte vestkyst af Jylland.

Flere Nyheder