Rapport om blyholdige synkeliner er snart klar

Miljøstyrelsen er lige på trapperne med en rapport, der beskriver risikoen for garnfartøjer, hvis de skal bruge blyfrie redskaber i fremtiden. Frem ti
18 Mar 2015

Miljøstyrelsen er lige på trapperne med en rapport, der beskriver risikoen for garnfartøjer, hvis de skal bruge blyfrie redskaber i fremtiden. Frem til 2017 har fiskefartøjerne en dispensation for det generelle forbud mod brug af blyholdige fiskeredskaber, og rapporten ser på, om det sikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre at bruge alternative redskaber.

Det fremgår af et svar fra miljøminister Kirsten Brosbøl til Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

”Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at få færdiggjort en rapport, som ser på bekymringen omkring stabiliteten. Rapporten vil sammen med øvrige erfaringer i dispensationsperioden indgå i en samlet vurdering af, om der er grundlag for yderligere dispensation på dette område,” svarer Kirsten Brosbøl.

Flere Nyheder