Rapport om sandsugning er forsinket

[caption id="attachment_4771" align="alignright" width="299"] Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forventede rapporten om sandsugning i Øresund færdig i
01 Jun 2015

[caption id="attachment_4771" align="alignright" width="299"]Kirsten Brosbøl, Miljøminister. Foto: Claus Bjørn Larsen. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forventede rapporten om sandsugning i Øresund færdig i marts, men den er tidligst klar efter sommerferien . Foto: Claus Bjørn Larsen.[/caption]

I Øresund findes der flere områder, hvor forskellige bygge- og anlægsfirmaer har tilladelse til at suge sand op fra havbunden. Det har længe været en tårn i øjet på fiskerne, der med opbakning fra biologer og miljøorganisationer har peget på, at sandsugningen ødelægger havbunden og fiskenes levevilkår.  I august sidste år iværksatte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og Naturstyrelsen en undersøgelse af konsekvenserne af de seneste års intensive sandsugning i Øresund. Planen var, at undersøgelsen skulle have været færdig i marts i år. Men nu ser det ud til, at fiskerne må væbne sig med endnu mere tålmodighed. Den endelige rapport forventes nu først færdig efter sommerferien.

- Vi regner med at miljøundersøgelsen er færdig efter sommerferien, og i øjeblikket kan vi heller ikke forelægge nogle resultater for ministeren på grund af valget, siger Lisbeth Ølgaard, kontorchef i Naturstyrelsen til Frederiksborg Amts Avis.

Undersøgelsen skal kortlægge  sandsugningens betydning  for fiskeriet, miljøet og samfundet.

- Vi er så småt begyndt at kigge på nogle af resultaterne, men andre dele af undersøgelsen mangler stadig. Heriblandt de samfundsmæssige vurderinger af et eventuelt stop for sandsugning i Øresund, som kræver vi får belyst større mængder data, siger Lisbeth Ølgaard, der understreger, at det endnu er for tidligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt.

 

Flere Nyheder