Regeringen: Fiskeriet får servicetjek i foråret

Regeringen offentliggør i dag, tirsdag, den meget omtalte Landbrugs- og Fødevarepakke sammen med forligsparterne fra Blå Blok i Folketinget. Og det bl
22 dec 2015

Regeringen offentliggør i dag, tirsdag, den meget omtalte Landbrugs- og Fødevarepakke sammen med forligsparterne fra Blå Blok i Folketinget. Og det bliver en pakke, der for fødevaredelens vedkommende er helt uden omtale af fiskeriet.

Men fiskeriet har noget at se frem til, fremgår det af den aftaletekst om Landbrugs- og Fødevarepakken, som partierne bag aftalen er blevet enige om. Fiskeriet bliver nemlig stillet i udsigt, at der sker noget i foråret.

Læs også: Fiskeriet inddrages i landbrugets finansieringsbank

"Aftaleparterne er enige om, i foråret 2016, at gennemføre et servicetjek af fiskeriområdet som kan styrke udvikling og vækst i fiskerierhvervet, " står der således i aftalen.

Aftaleparterne er - ud over regeringspartiet Venstre - de øvrige borgerlige partier i Folketinget. Det vil sige Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Flere Nyheder