Rejekvoten ved Grønland skal blive i ro

De to store grønlandske aktører, Royal Greenland og Polar Seafood, har det fint med, at der kun vil komme en mindre stigning på rejekvoten i 2016. Ifø
19 Oct 2015

De to store grønlandske aktører, Royal Greenland og Polar Seafood, har det fint med, at der kun vil komme en mindre stigning på rejekvoten i 2016. Ifølge det grønlandske landsstyre skal kvoten således ”kun” stige med 12,5 procent fra 2015 til 2016 – det skriver avisen Sermitsiaq.

- Koldvandsrejer er en værdifuld fødevareressource, og det er derfor vigtigt at sikre bestanden for fremtidige generationer af miljøbevidste forbrugere. Royal Greenland og Polar Seafood er enig i nødvendigheden af at holde fast i forvaltningsplanen trods fristelsen til at øge fangsten i lyset af de stigende forekomster, skriver de to selskaber i en fælles pressemeddelelse.

Biologerne har meldt ud, at bestanden af rejer omkring Grønland er i stigning, men den kvotestigning, som Landsstyret lægger op til, svarer ikke til den tilsvarende reduktion, der kom for rejerne fra 2014 til 2015. Det vil sige, at kvoten i 2016 på trods af en stigning på 12,5 procent fortsat vil være under kvoten fra 2014.

Flere Nyheder