Rødspættepriserne er ikke gået på sommerferie

[caption id="attachment_11560" align="aligncenter" width="620"] Rødspættepriserne er trods sommerferie stadig på et fornuftigt niveau[/caption] Rød
08 jul 2016

[caption id="attachment_11560" align="aligncenter" width="620"]En stor del af danske rødspætter i Østersøen er blevet opfisket i 2015. Rødspættepriserne er trods sommerferie stadig på et fornuftigt niveau[/caption]

Rødspættefiskerne har i år haft grund til brede smil om munden. Det er prisniveauet på deres fisk der i år har givet grund til smil. Nu står sommerferien står får døren, og ferieafmatningen er ved at indfinde. Man kan frygte, at der som tidligere år også vil gå lidt ferieafmatning i prisniveauet. Men indtil videre ser det ud til, at priserne på rødspætter  holder stand. Det er ikke fordi landingerne er små, at priserne holdes oppe. I juni måned i år er der landet 3.229 tons. Det er  23 procent mere end i juni sidste år, hvor der blev landet 2.633 tons.  Det er ikke mindst de mindre 3er og 4er rødspætter, der prismæssigt hurtigt kan komme til at lide under feriestemningen. 3erne havde et lille dyk i juni, hvor den gennemsnitlige kilopris lød på 11,61 kroner. Det var dog stadig noget over juni sidste år, hvor prisen var 10,25 for 3ere. I juli er forskellen endnu større, idet den gennemsnitlige kilopris er steget til 12,66 kroner mod bare 9,43 kroner i juli sidste år. 4erne havde i juni en gennemsnitlig kilopris på 10,11 kroner. Det var 1,11 kroner mere end i juni sidste år, hvor den var 9,00 kroner. I juli er den dog faldet til 9,92, men den er stadig langt over de gennemsnitlige kilopris i juli sidste år, hvor den var 8,34 kroner. Det bliver spændende, om de rødspættefiskere, der ikke selv holder ferie, kan komme gennem ferieperioden med fornuftige priser. Indtil videre ser sommeren fornuftig ud i hvertfald med hensyn til priserne. Vejret er en helt anden sag.

Flere Nyheder