Rødspætter hele året – indtil videre

[caption id="attachment_13770" align="aligncenter" width="620"] L248 Maja. Foto: fiskerforum.dk/RCS.[/caption] Med stævnen direkte mod indsejlingen
12 Jun 2016

[caption id="attachment_13770" align="aligncenter" width="620"]WEB L 248 Maja Lyng til Fiskeri Her & Nu L248 Maja. Foto: fiskerforum.dk/RCS.[/caption]

Med stævnen direkte mod indsejlingen til Thyborøn Havn bliver skipper Bo Kristensen på bomtrawleren L 248 Maja Lyng ringet op af Fiskeri Tidende og bedt om at fortælle lidt om deres fiskeri. Og skipper fortæller da også gerne om det.

- Vi har været ude i fire et halvt døgn nu, og det er meget normalt. Vi plejer at være ude 4-5 dage. Men det er nu ikke det vilde, vi har med hjem. Det ligger og svinger mellem 10 og 14 tons, og i dag har vi omkring 12 tons med hjem. Mest rødspætter, men der er da også lidt rødtunge med – vel omkring et tons, tror jeg, siger skipper Bo Kristensen, som kan se tilbage på et år, som har budt på højere rødspættepriser.

- Indtil videre i år har vi fået højere priser på rødspætterne i forhold til sidste år. Og det er da dejligt. Nu er jeg spændt på at se afregningen i morgen. Jeg vil bestemt ikke prale af størrelserne. For det er ikke de helt store rødspætter, vi har med hjem. Men en blanding. Og så har vi jo rødtungen, som heldigvis også er godt med i pris, så det hjælper også på det, siger Bo Kristensen.

L 248 Maja Lyng har indtil videre i år udelukkende fisket efter rødspætter. Om det fortsætter sådan, er ikke til at sige.

- Jeg vil i hvert fald ikke skrive under på, at vi vil fiske rødspætter hele året. Det kan jo hurtigt ændre sig. Men lige nu er det altså rødspætter. Vi har lidt kvote selv, men det er hurtigt fisket op, så vi lejer dem. Det er heldigvis nogle fornuftige lejepriser, så det er stadig et fint fiskeri, siger Bo Kristensen.

Fartøjet har en fast besætning, og sådan har det været i en del år efterhånden.

- Vi er en besætning med de samme tre mand om bord. Der er ingen skiftehold hos os, siger skipper Bo Kristensen.

Flere Nyheder