Rødspætter lige nu – men hummer i morgen

[caption id="attachment_5521" align="aligncenter" width="620"] HM 96 Janni[/caption] HM 96 Janni med en besætning på tre mand plus en lærling ligge
22 Nov 2015

[caption id="attachment_5521" align="aligncenter" width="620"]HM 96 Janni kopi HM 96 Janni[/caption]

HM 96 Janni med en besætning på tre mand plus en lærling ligger og fisker efter rødspætter, da Fiskeri Tidende får fat i skipper Kim Pedersen til en snak om, hvordan det går med fiskeriet i øjeblikket.

- Lige nu ligger vi ved Hanstholm og fisker efter rødspætter på grund af vejret. Og der kommer da nogle rødspætter med op. I går fik vi 2300 kilo rødspætter. De er ikke så store, men priserne er gode. Fisken lander vi altid i Hanstholm, fortæller Kim Pedersen til Fiskeri Tidende.

HM 96 Janni plejer at fiske efter jomfruhummer. Og det skal de også tilbage til.

- Nu har de lovet bedre vejr, så planen er, at vi skal ind og lodse i aften og så ud efter hummer igen. Vi fisker både i Skagerrak, Nordsøen og norsk område. Hummerfiskeriet har været rigtigt godt i år med gode priser. Sidst vi landede, fik vi 102 kroner kiloet. Og generelt har priserne været bedre i år, så det kan vi ikke klage over, siger Kim Pedersen.

Ud over det gode fiskeri har skipper også noget andet at glæde sig over – og glæde sig til.

- Vi har lige bestilt en nybygning hos Vestværftet i Hvide Sande. Planen er, at det skal leveres den første december 2017, så det går jeg naturligvis og glæder mig til.

Der har været en del møder på det seneste. Det bliver samme længde som det nuværende – 17 meter, men der bliver mere plads til både lasten og til mandskabet om bord.

I år er det planen, at skipper og mandskab går på juleferie den 8. december.

- Vi fisker indtil den 8. december, og så skal fartøjet til Karstensens i Skagen, hvor det skal sandblæses og males både indvendigt og udvendigt. Vi skal fiske med fartøjet et par år endnu, men det er også vigtigt at holde det i pæn stand, når vi skal sælge det, siger Kim Pedersen.

Flere Nyheder