Rygter om OPEC enighed sender olieprisen op

De olieproducerende lande i OPEC har hidtil ikke været i stand til at blive enige om en aftale om begrænse produktionen af olie. Mødet i juni i Wien e
08 Aug 2016

De olieproducerende lande i OPEC har hidtil ikke været i stand til at blive enige om en aftale om begrænse produktionen af olie. Mødet i juni i Wien endte med uden aftale, og olieprisen faldt straks derefter. Men nu svirrer rygterne, om at OPEC landene vil nå til enighed, når de mødes i løbet af september i Algeriet. Det skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

Rygterne har været med til at sende prisen på olie lidt op. I Juni hærgede en brand i Canada, der reducerede produktionen der. Det var samtidig uro i Nigeria og skifteolieproduktion i USA faldt. Disse tre ting var med til at begrænse overudbuddet af olie. Sådan er det nødvendigvis ikke mere, og det kan måske få OPEC landene til denne gang at blive enige om en begrænsning af produktionen.

I juni sagde saudi-arabiske energiminister, der i juni var med til at beslutte, at man ikke ville begrænse produktionen, at det ikke ville overraske ham, hvis olieprisen nåede op på 60 dollars inden årets udgang. I juni lå prisen på 50 dollars og er altså faldet siden til ned omkring 40 dollars. Men kan OPEC modsat tidligere denne gang blive enige, er det ikke usandsynligt at olieprisen vil havne på de 60 dollars pr. tønde.

En tønde af den europæiske referenceolie BRENT Nordsøolien løb i dag (mandag den 8.8) på grund af rygterne op på tæt på 45 dollars, der er dog stadig et stykke op til de over 100 dollars tønden, som olien kostede for bare to år siden. I år har den højeste pris på en tønde BRENT olie været 52,69 dollars i starten af juni. Den laveste var sidst i januar med en pris på 27,72. For fiskerierhvervet har olieprisen stor betydning, da olien udgør 20 procent af udgifterne på et gennemsnitsfartøj.

 

 

Flere Nyheder