S langer ud efter Folkebevægelsen og "daxit"

Briternes farvel til Brexit d. 29. marts 2019 nærmer sig. Et exit, der i følge EU-parlamentariker Ole Christensen (S), er skelsættende og hvor konsekv
af Line Dalgaard Jensen
15 okt 2018

Briternes farvel til Brexit d. 29. marts 2019 nærmer sig. Et exit, der i følge EU-parlamentariker Ole Christensen (S), er skelsættende og hvor konsekvenser for fiskeriet stadig er ukendte.

Og dét bør snart få Folkebevægelsen mod EU på andre tanker. De bakker op om Brexit og håber på et dansk exit - daxit - men har de overhovedet overvejet, hvad det kommer til at betyde, spørger Ole Christensen i det politiske nyhedsmedie Altinget.

- Hvis adgangen til britisk farvand afskæres fuldstændigt for de danske fiskere, vil der forsvinde op mod 850 arbejdspladser i og omkring fiskerihavnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Thyborøn, og de danske fiskere vil miste op mod én milliard kroner årligt i indtægter, skriver Ole Christensen.

Et dansk exit finder han endnu mere katastrofalt, og kræver en forklaring fra Folkebevægelse fra EU:

- Og så vil jeg rigtig gerne vide, hvordan pokker Folkebevægelsen mod EU og Rina Ronja Kari har tænkt sig, at det danske fiskeri skal overleve, hvis de får deres vilje. Det svar, synes jeg egentlig, at de skylder de mange mennesker, hvis arbejde trues af deres drøm.

Flere Nyheder