Sæler er fortsat et stort problem

Fiskerne i Rødvig har fortsat voldsomme problemer med de mange sæler - særligt gråsæler - der æder deres fangst og ødelægger deres redskaber. Og desvæ
01 Apr 2015

Fiskerne i Rødvig har fortsat voldsomme problemer med de mange sæler - særligt gråsæler - der æder deres fangst og ødelægger deres redskaber. Og desværre må formanden for Rødvig-fiskerne erkende, at der mangler politisk opbakning til at få gjort noget ved problemet.

- Jeg er nået dertil, at der ikke er nogen politisk forståelse for problemet, så det er ved at være nonsens at blive ved med at bruge tid på det. Man fristes til at sige tak for denne gang og sælerne længe leve, lød det fra formand Elo Olsen på den ordinære generalforsamling onsdag eftermiddag i Rødvig.

- Jeg synes, at vi er mange mennesker, der har brugt rigt meget tid på at gøre opmærksom på, at det er et meget stort problem; at der er alt for mange gråsæler i de danske farvande, sagde han og nævnte, at der er forsøgt mange tiltag fra fiskerne for at få gjort opmærksom på problemerne og for at få politikerne til at handle på det.

- Vi har været i Miljøministeret, vi har været hos Fødevareudvalget; der er vist billeder af mange sælbidte fisk i aviser, og det har været vist på TV. Men intet hjælper, lød det opgivende for formanden.

Flere Nyheder