Sæler hærger bundgarn i Køge Bugt

Det var et sørgeligt syn, da Jørn Martin Larsen i sidste uge var ude for at røgte sine ruser ved Mosede i Køge Bugt. Sæler havde været på rov og ødela
af Line Dalgaard Jensen
24 Aug 2018

Det var et sørgeligt syn, da Jørn Martin Larsen i sidste uge var ude for at røgte sine ruser ved Mosede i Køge Bugt. Sæler havde været på rov og ødelagt massevis af fisk.

Og det er ikke første gang, han oplever det.

- Sælerne har skambidt og ødelagt mindst 1000 kg. hornfisk. Desværre er det langt fra første gang, vi oplever, at sælerne ødelægger fisk og redskaber for os. Og det er ikke kun hornfisk, det går ud over. Vi ser ofte, at makreller er splittet ad, og når vi fisker torsk, så er indvoldene blevet ædt af sæler, lyder det fra Jørn Martin Larsen,

Husk logbogen
Derfor er han nu også begyndt at føre logbog over de sælskader, han kommer ud for, når han røgter sine garn.

- Vi røgter garnene næsten hver dag, men det er ikke altid, at vi kommer ind i ringen. Men så tager vi ruserne. Og sælerne svømmer ind i ringen og tager for sig af fisken, hvorefter de svømmer ud igen. Nu skriver vi det i logbogen, når vi oplever, at sælerne har skambidt vores fisk. Så må vi håbe, at det hjælper noget, før det er for sent for fiskere som os, siger Jørn Martin Larsen.

Plads til alle!
Han ser gerne, at der kommer en regulering af sælbestanden, der er vokset eksplosivt de senere år.

- Det er ikke fordi, sælerne ikke skal være der, vi siger det. Men de skal reguleres, så der er plads til os alle. Derudover overfører sælerne sygdomme til fisken, så det er på tide, politikerne begynder at tage problemet alvorligt, siger Jørn Martin Larsen.

 

 

Flere Nyheder