Sejler langt efter sperling

[caption id="attachment_12455" align="aligncenter" width="620"] L 526 Lonny Hedvig[/caption] Udsigten til dårligt vejr har været udslagsgivende for
02 Oct 2016

[caption id="attachment_12455" align="aligncenter" width="620"]L 526 Lonny Hedvig juni 2012 L 526 Lonny Hedvig[/caption]

Udsigten til dårligt vejr har været udslagsgivende for, at trawleren L 526 Lonny Hedvig på fjerde døgn ligger i havn i Thyborøn, da Fiskeri Tidende får fat i skipper René Hovgaard Schmidt for at høre, hvilket fiskeri fartøjet bedriver i øjeblikket.

- Vi er gået i gang med sperling. Det har vi været i gang med omkring tre uger tror jeg. Det har da været nogle fornuftige fangstrejser foreløbig med 330 tons og 520 tons. Vi landede i Thyborøn i fredags, hvor vi lossede til TripleNine, og så har vi ligget i havn siden på grund af vejret. Men jeg regner da med, at vi sejler ud igen i morgen, onsdag. Så må vi tage det dårlige vejr på turen derop til Fladen Grund, hvor de melder om bedre vejr, siger skipper René Hovgaard Schmidt.

Der er langt til Fladen Grund, hvorfor det også er nogle lidt længere fangstrejser, L 526 Lonny Hedvig og mandskabet er på.

- Det ligger jo et stykke væk, så vi er af sted 10 dage, hvor vi fisker i de syv dage og så halvanden dag frem og tilbage, siger René Hovgaard Schmidt og forklarer, at det er manglen på brisling kvote, der er årsag til, at de er gået over i sperling fiskeriet.

- De skar i brisling kvoten, og så havde vi ikke mere. Vi er de samme fire om bord, men sperling fiskeriet er med et andet trawl, og så er det også på en lidt anden måde, man fisker. Sperling går ikke i stimer, lige som brisling gør. Så det er mere skrab, og så foregår det 24 timer i døgnet, når vi er ude, siger René Hovgaard Schmidt, som er ganske godt tilfreds med afregningen på sperling.

- Det er som med brisling og tobis – når kvaliteten er god, får du også en god afregningspris, siger René Hovgaard Schmidt, som regner med at fiske sperling indtil jul.

Flere Nyheder