Skagen Havn vil sælge sig selv  i Norge

[caption id="attachment_18241" align="aligncenter" width="642"] Skagen Havn vil benytte NorFishing til at sælge ledige arealer i forbindelse med etape
16 Aug 2018

[caption id="attachment_18241" align="aligncenter" width="642"] Skagen Havn vil benytte NorFishing til at sælge ledige arealer i forbindelse med etape 3-udvidelsen.[/caption]

Nor-Fishing er en oplagt mulighed for at tale med de fiskere, som til dagligt lander fisk i Skagen Havn. Derfor står Skagen Havn på messen sammen med Serviceteam Skagen, Scandic Pelagic A/S og Jens Berg Shipping Aps. Målet med deltagelsen på NorFishing i Trondheim bliver at fortælle om etape 3 i havnebyggeriet. For selvom der allerede er afsat arealer til virksomheder, så er der stadig plads.

-  Fiskerne lander fisk i korte tidsrum og på alle tider af døgnet, så i en travl hverdag er det svært at have tid til den dybe dialog med fiskerne. Fiskerimessen er derfor også en rigtig god mulighed for at få talt med vores fiskere – og særligt de norske fiskere, som jo er godt repræsenteret her på deres hjemmebane. Så får vi en god snak med dem om deres behov, og det kan der også opstå nye muligheder og initiativer ud af, siger Willy B. Hansen.

Skagen Havn ønsker synliggøre forretningsmulighederne i etape 3 udvidelsen, som forventer at stå klar til udnyttelse i løbet af 2020.

-  Vi er meget langt i planlægningen af etape 3 udvidelsen, som har til hovedformål at skabe endnu større og bedre rammer for fiskeriet, fiskeindustrien og følgeerhvervene. Etape 3 giver nye forretningsmuligheder for havnens kunder og nye potentielle samarbejdspartnere, og det skal vi til Norge og fortælle om, siger Willy B. Hansen, adm. direktør Skagen Havn, der også gerne støtte op om virksomhederne på havnen med deltagelsen.

  • I 2017 ilandbragte udenlandske fartøjer 53 procent af de landede mængder i Skagen Havn.
  • Norske fartøjer ilandbragte fisk til en værdi af 90 millioner kroner.

[box type="shadow" ]Havneudvidelsen

Etape 3 indebærer blandt andet en udvidelse af havnearealet på ca. 190.000 m2 hvoraf 155.000 m2 er til udlejning og 930 m ny kaj. FF Skagen A/S og Pelagia AS har allerede sikret sig henholdsvis 60.000 m2 og 38.000 m2 af det nye havneareal.    [/box]

Flere Nyheder