Skifter fra jomfruhummer til torsk

[caption id="attachment_14784" align="aligncenter" width="620"] R 218 Judith Bechmann[/caption] Fiskeri Tidende fanger skipper og ejer Henrik Bechm
05 nov 2016

[caption id="attachment_14784" align="aligncenter" width="620"]r-218-nexoe-juni-2012 R 218 Judith Bechmann[/caption]

Fiskeri Tidende fanger skipper og ejer Henrik Bechmann, da fartøjet R 218 Judith Bechmann ligger vest-sydvest for Rønne på vej hjem mod Nexø.

- Vi sejlede fra Hirtshals tirsdag morgen kl. 9.00 og nu regner vi med at være hjemme i Nexø her ved 21-tiden onsdag aften. Vi har ligget i Skagerrak hele sommeren og efteråret og fisket efter jomfruhummer og blandet konsum – men mest jomfruhummer. Nu vil vi så hjem og fiske torsk resten af året, siger Henrik Bechmann.

Rutinen med at fiske i Skagerrak sommer og efterår har fartøjet praktiseret de sidste mange år.

- Vi plejer at fiske på den måde, hvor vi fisker på de store dybder mellem 80 og 120 favne i Skagerrak efter jomfruhummer. Og det har jo været en fantastisk sæson for os – ja for alle, der har fisket efter jomfruhummer. Det bliver godt at komme hjem og fiske torsk igen, men det har været godt fiskeri i Skagerrak, så det har også været svært at finde den rette tid til at sejle hjem, siger Henrik Bechmann.

Inden de sejlede i Skagerrak efter jomfruhummer, fiskede de torsk i Østersøen i foråret.

- Vi havde selv 380 tons torsk, og så lejede vi, så vi fangede vel omkring 500 tons i foråret og første del af sommeren. Vi fik så lige 17 procent ekstra af kvoten og så lejer vi resten, men jeg går ud fra, at vi har omkring 5000 bornholmerkasser, vi skal have fyldt her inden jul, siger Henrik Bechmann.

Det sidste skipper har hørt, er at priserne på 5’er torsk er i et nogenlunde leje i øjeblikket.

- Da vi sejlede fra Hirtshals hørte vi, at 5’er torsk koster omkring 8 kroner kiloet lige nu. Og det er en fin pris. Nu sejler vi omkring 100 mil østligt for Bornholm og fisker, og kommer der lidt skidt vejr, kan prisen sagtens stige lidt igen. Og vi kan jo komme ud i det meste vejr, siger Henrik Bechmann.

Flere Nyheder