Skipper er tilfreds med tobisstart

[caption id="attachment_9459" align="aligncenter" width="620"] FN 321 Line Dalgaard[/caption] Frank Dalgaard Nielsen, skipper på FN 321 Line Dalgaa
27 Apr 2015

[caption id="attachment_9459" align="aligncenter" width="620"]FN 321 marts 2013 FN 321 Line Dalgaard[/caption]

Frank Dalgaard Nielsen, skipper på FN 321 Line Dalgaard lyder som en tilfreds fisker, da Fiskeri Tidende får en snak med ham om tobis fiskeriet.

- Vi er kun lige kommet i gang i søndags. Men det har været nogle fornuftige dage her nord for Hanstholm. Vejret har været godt, det har selvfølgelig også en stor betydning. Sidste uge kom vi slet ikke ud på grund af blæsevejr. Men søndag hev vi omkring 20 tons op, mandag var det 45 tons og tirsdag omkring 22 tons, så det er meget tilfredsstillende i øjeblikket. Det har da været bedre før, men de seneste dage har været fine. Så man kan sige, at godt vejr er lig med godt fiskeri, fortæller Frank Dalgaard Nielsen til Fiskeri Tidende.

- På den første afregning fik vi halvanden krone kiloet. Det kunne da godt være højere, men det kan også være, at prisen bliver lidt højere, når vi kommer længere hen på sæsonen, siger Frank Dalgaard Nielsen.

I øjeblikket bliver der skævet til, hvad der sker i Peru. Det har nemlig stor betydning for priserne herhjemme, hvor stor tobis kvote Peru bliver tildelt.

- Vi går og venter på, hvad der sker i Peru. Altså hvor stor kvote de får dernede. Det er lidt underligt, at det kan have indflydelse på priserne her i Danmark, selv om det sker så langt væk. Men det har jo selvfølgelig noget med verdensmarkedet at gøre, siger Frank Dalgaard Nielsen.

- Vi er to mand om bord på fartøjet, som jeg har haft siden 2007 eller 2008. Ja – tiden går, og det er da lidt svært at huske lige sådan på stående fod, hvornår jeg købte det. Det er lige som at blive spurgt, hvor længe man har været gift, fortæller en grinende skipper.

- Fisken bliver landet i Hanstholm, hvor vi har en aftale med Grenaa Lossekompagni.

Flere Nyheder