Skotske fiskeriafgifter brugt på norsk markedsføring

Den skotske fiskeriminister, Richard Lochhead, er sur over, at man tilsyneladende har brugt afgifter fra skotske fiskeres landinger til at promovere b
17 okt 2015

Den skotske fiskeriminister, Richard Lochhead, er sur over, at man tilsyneladende har brugt afgifter fra skotske fiskeres landinger til at promovere brugen af norsk fisk – fx til fish ’n’ chips. Derfor har han udbedt sig en forklaring fra den engelske indenrigsminister – det skriver flere engelske medier.

Det skulle ifølge Richard Lochhead blandt andet dreje sig om den støtte, der tilfalder National Fish & Chip Awards. Ifølge den skotske fiskeriminister støtter den engelske regering prisuddelingen med midler, der kommer fra de landingsafgifter, de skotske fiskere betaler. Og den særlige prisuddeling tjener egentlig til formål at udbrede norsk fisk snarere end skotsk eller engelsk fanget fisk.

- Jeg forlanger, at inddragelsen og investeringerne af fødevareafgifter skal bruges til at fremme lokale producenter og støtte vores fiskere, landmænd og andre, der arbejde hårdt for at producere vores velkendte fødevarer, siger Richard Lochhead.

- På et tidspunkt hvor torskebestandene og kvoterne for skotske fiskere i Nordsøen stiger, er der mange i Skotland der er forundrede og frustrerede over, at den anledning ikke bliver grebet til at fremme lokale, friskfangede skotske fisk, tilføjer den skotske fiskeriminister.

Flere Nyheder