Små ændringer af kystfiskerordning er nødvendige

I den kommende tid vil kystfiskerordningen været il diskussion, når Erhvervsfiskerudvalgets medlemmer på en række møder skal drøfte, hvordan ordningen
07 Mar 2016

I den kommende tid vil kystfiskerordningen været il diskussion, når Erhvervsfiskerudvalgets medlemmer på en række møder skal drøfte, hvordan ordningen har virket. Drøftelserne sker med henblik på en evaluering af ordningen, og etableringen af en ny ordning gældede fra 2017.

I Danmarks Fiskeriforening PO har udvalget for det kystnære fiskeri netop været samlet. På dagsordnen var netop kystfiskerordningens kommende evaluering. Her blev forskellige forslag og ideer til ændringer i ordningen drøftet mellem udvalgets medlemmen.

Ifølge formanden for Det kystnære udvalg i DFPO, Per Skødt Hansen, fra Bønnerup, så er der ikke grund til de store ænderinger af en for ham velfungerende ordning.

- Ordningen skal fortsætte stort set uændret. Der er kun behov for ganske små justeringer, siger Per Skødt Hansen

Læs også: Så skal Kystfiskerordningen evalueres

Det eneste han helst så ændret var aktivitetskravet, der kræver fiskeri af mindst 50 procent af fartøjets samlede årsmængde i det foregående år. Her tæller alt fisk, også de mængder der er udenfor kystfiskerordningen også med, og det finder Per Skødt Hansen urimeligt. Han kunne selv være kommet i klemme. En stor kvote på rødspætter ville have bragt ham i fare for at falde ud af ordningen, og netop rødspætterne i Kattegat var meldt fra ordningen.

- Det kan ikke være rigtigt, siger Per Skødt Hansen.

Han tror, at mange kystfiskere ikke er klar over, at fisk udenfor ordningen ikke talte med i det samlede aktivitetskrav.

- Der er ingen logik i det, siger Per Skødt Hansen.

Han peger på, at der i forbindelse med en handel af FKA-fisk i nogle tilfælde følger arter med, der ikke er til noget brug for den enkelte, og de lejes ud.

[caption id="attachment_12824" align="aligncenter" width="754"]Der er kun behov for små ændringer af kystfiskerordningen, mener Per Skødt Hansen. Der er kun behov for små ændringer af kystfiskerordningen, mener Per Skødt Hansen.[/caption]

Flere Nyheder