Smertensbarn har begyndt rejsen mod MSC

[caption id="attachment_4976" align="aligncenter" width="448"] Nordsøtorsken har gjort comeback, og en mulig MSC-certificering bliver nu undersøgt[/ca
31 Oct 2015

[caption id="attachment_4976" align="aligncenter" width="448"]WEB Norske torsk under vand Foto NORGES SJØMATRÅD - MEDIEBANK Nordsøtorsken har gjort comeback, og en mulig MSC-certificering bliver nu undersøgt[/caption]

Danmarks Fiskeriforening PO finder nu tiden inde til at finde ud af, om der er basis for at få torsk fra Nordsøen og Skagerrak MSC-certificeret.

- Det blå MSC-mærke vil være et fantastisk signal til forbrugerne, om at torsken i Nordsøen og Skagerrak har gjort et bemærkelsesværdigt comeback, siger Jonathan Broch Jacobsen, fiskerikonsulent i DFPO. Torsken i Nordsøen og Skagerrak har været fiskeriets smertensbarn de sidste 15 år. Men med en biologisk vurdering der endelig ser ud til at fungere, stigende kvoter år for år (selvom det går langsomt) og en bestand der er vokset ni år i træk, så er smertensbarnet ved at udvikle sig til et mønsterbarn.

Lang proces
Om den også er klar til at blive MSC-certificeret, ligesom så mange andre af vores fisk i Nordsøen og Skagerrak, det vil blive afklaret i løbet af det næste års tid, idet en MSC-vurdering af Nordsø-torsken netop er blevet påbegyndt.

- Torsken vil blive vurderet som en 'udvidelse' af DFPO's certifikat for sej. Det betyder, at eksperterne kun skal se på torskebestanden og dens forvaltning - for alle de andre spørgsmål om fiskeriets effekt på økosystemet er allerede besvaret i certificering af sej. Til gengæld er arbejdsgangen nøjagtig den samme som normalt, med tjek, dobbelttjek, høring og klagefrister, fortæller Jonathan Broch Jacobsen. Derfor vil en MSC-certificering ikke ligge lige om hjørnet, idet arbejdet vil tage en rum tid. Indtil torsken har være igennem hele MSC-proceduren, vides det ikke, om torsken kan komme gennem nåleøjet. Skulle torsken dumpe i første omgang er arbejdet dog ikke spildt.

- Skulle den, hvad vi ikke håber, dumpe, så vil den grundige og videnskabelige vurdering fra MSC give os nøjagtig viden, om hvor langt vi er fra målet, og hvad der skal til for at nå det, siger Jonathan Broch Jacobsen

 

Flere Nyheder