Smøreolie kan forlænge levetiden for motoren

Motorsmøreolie er med til at smøre motorens bevægelige dele, fjerner snavs og køler. Det er derfor essentielt, at motorsmøreolie er så ren som muligt,
03 Jan 2016

Motorsmøreolie er med til at smøre motorens bevægelige dele, fjerner snavs og køler. Det er derfor essentielt, at motorsmøreolie er så ren som muligt, så motoren kan yde optimalt, men også fordi at en ren smøreolie forlænger levetiden for motoren.

- Motorsmøreolien er blodet i en dieselmotor, fortæller area sales manager hos C.C. Jensen, Gustav Hans Frederiksen til Fiskeri Tidende.

- Funktionerne er at smøre, det vil sige, at friktionen mellem de bevægelige dele nedsættes. Derudover skal olien fjerne urenheder og sod fra motoren. Sidst men ikke mindst er motorsmøreolien med til at køle. Så det siger sig selv, at det er vigtigt at holde motorsmøreolien ren, forklarer han om vigtigheden af smøreolie.

Dobbelt levetid

Når dieselolien forbrændes i motoren, dannes der syre. Denne syre, der kan være ødelæggende for motoren, idet den forårsager korrosion, skal neutraliseres ved hjælp af additiver, som er kemi, der er tilsat olien fra leverandørens side.

- Så en ting er at oliens levetid kan forlænges, men der ligger også en besparelse i at motoren kører med en renere olie og derved slides mindre, fortæller Gustav Hans Frederiksen.

Motorsmøreolie skal naturligvis skiftes ind imellem, men med det rigtige filter kan man fordoble smøreoliens levetid og derved spare både tid og penge.

- Man kan med fordel bruge vores filter til motorsmøreolie – CJC HDU Finfilter. Hvis man er træt af, at motorsmøreolien skal skiftes ofte, kan man med vores filter opnå den dobbelte levetid på smøreolien. På den måde sparer man naturligvis penge, når smøreolien ikke skal skiftes så ofte, men man sparer også værdifuld tid, som man i stedet kan bruge på at fiske og tjene penge, siger Gustav Hans Frederiksen.

 

Flere Nyheder