Stor skotsk fiskefabrik er brændt ned

[caption id="attachment_8365" align="alignright" width="375"] Der vil gå nogen tid inden Northbay Pelagics fabrik i Peterhead igen kan modtage fisk i
20 Jan 2015

[caption id="attachment_8365" align="alignright" width="375"]fire peterhead 2 Der vil gå nogen tid inden Northbay Pelagics fabrik i Peterhead igen kan modtage fisk i normalt omfang[/caption]

I weekenden blev North Bay Pelagics fabrik i Peterhead i Skotland ramt af en voldsom brand. Fabrikken, som er en af de største fiskefabrikker i Skotland, er en af de store spillere, når det gælder pelagisk fisk. Omkring 300 personer er beskæftiget på fabrikken, og det gør den til en af de vigtigste arbejdspladser i det nordøstlige Skotland. Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser branden får for fabrikken i Peterhead. Det ligger dog fast, at produktionen og pakkelinjen er helt ødelagt af branden, og derfor skal rives ned og genopbygges.

- Nogle af vores vigtige anlæg er dog fortsat funktionsdygtige. Vi ser lige nu på alle vore muligheder fremadrettet. Vi kan forhåbentlig snarest melde ud om vores konkrete planer, og forventer, at vores telefonlinjer og e-mail servere er oppe at køre igen inden for kort tid, lyder meldingen fra Chris Anderson, der er direktør i Northbay Pelagic.

Branden har også konsekvenser for danske pelagisk fartøjer, der lander deres fisk i Peterhead.

- Det er et slag for hele den pelagiske sektor, idet der bliver et sted færre at lande fisken, og at der dermed er blevet en spiller mindre på markedet, hvor der i forvejen er sket en koncentration. Vi må derfor håbe, at de hurtigt kan få produktionen i gang igen, siger Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør hos Danmarks Pelagiske Producent Organisation.

Flere Nyheder