Strafpoint kan udelukke støttemidler

Fiskere skal regne med, at de kan miste muligheden for at opnå støtte til fx modernisering, hvis de får strafpoint for overtrædelse af fiskerilovgivni
16 mar 2015

Fiskere skal regne med, at de kan miste muligheden for at opnå støtte til fx modernisering, hvis de får strafpoint for overtrædelse af fiskerilovgivningen. Og det gælder endda også for relativt små forseelser – det fortalte fiskerikonsulent Bent Bro for nylig på generalforsamlingen i Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Konkret har han i sit arbejde med støtteansøgninger støt på det, da han på vegne af et fartøj skulle midler i forbindelse med sporbarhed. Her dukkede betegnelsen ”manglende antagelighed” op.

- Det betød, at hvis man eksempelvis havde fået strafpoint i forbindelse med endda små fiskeriforseelser, så bliver man udelukket fra at få tilskud til modernisering af fiskefartøjer, forklarede Bent Bro.

Han nævnte, at der kom et enkelt afslag på det – som man dog har anket til NaturErhvervstyrelsen – og han sagde videre, at det endnu er uklart, om strafpoint helt generelt giver afslag på tilskud, ligesom man er ved at undersøge, hvorvidt forseelser i fx industrifiskeriet også fører til, at man er ”uantagelig” til støtte i konsumfiskeriet.

- Men I skal tænke jeg godt om. Det er en ny side, vi oplever, og ret beset skal man være klar over, at hvis man får strafpoint, så kan man blive udelukket fra at få tilskud til modernisering, sagde Bent Bro.

 

Flere Nyheder