Suspendering af MSC på øst-torsk vækker bekymring

[caption id="attachment_9920" align="aligncenter" width="620"] De bornholmske fiskere kan ikke længere lande østtorsk med MSC[/caption] Det var ikk
19 Dec 2015

[caption id="attachment_9920" align="aligncenter" width="620"]torsk landes i Nexø De bornholmske fiskere kan ikke længere lande østtorsk med MSC[/caption]

Det var ikke nogen god julehilsen de bornholmske fiskere fik torsdag. Her lå det fast, at torsk fra den østlige Østersø mister sit MSC-certifikat, som følge af at der ikke kan laves en tilfredsstillende biologisk bestandsvurdering, og at torsken dermed ikke længere lever op til MSC-reglerne.

- Det er rigtig ærgerligt, for det er jo ikke noget fiskerne selv kan gøre noget ved. Fiskerne og industrien bliver bare gidsler i den her sag uden at kunne gøre noget, siger en ærgerlig formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening Thomas Thomsen.

Breder sig som ringe

Formanden for de bornholmske fiskere tør ikke endnu spå, om hvilke konsekvenser suspenderingen får for priserne på torsken.

- Det er svært at spå, om hvor meget det vil påvirke priserne. Men det er klart, at det bliver en udfordring for aftagerne af øst-torsken at få den afsat. Den skal fremover afsættes på markeder, der ikke efterspørger MSC, og det er jo i konkurrence med f.eks torsk fra fartøjer i den vestlige Østersø uden MSC. Derfor vil det brede sig som ringe i vandet, og det er en alvorlig situation for alle Østersø fiskere siger Thomas Thomsen. Han er bekymret, for at suspenderingen skubber på den negative udvikling for især de mindre fartøjer på Bornholm, der i forvejen slås med sæler.

- Det er bekymrende for de fiskere, der får en stor del at deres fisk ædt af sæler, hvis dem der undgår at blive ædt, efterfølgende ikke kan afsættes, siger Thomas Thomsen. De Bornholmske fiskere har længe lidt under lave priser, men mængderne har været gode. Men presses prisen yderligere skal der endnu større mængder til og dermed endnu mere arbejde til.

- Presses prisen kan det blive svært for os at holde besætningen, og eneste lyspunkt lige nu er at brændstoffet er billigt, konstaterer Thomas Thomsen.

Opfordring

Thomas Thomsen frygter, at der er lange udsigter til at suspenderingen kan ophæves.

- Jeg frygter, at der kan gå lang tid før biologer har en bestandsvurdering klar – måske først i 2017 eller 2018. Min opfordring til politikerne er, at de afsætter penge nok til det arbejde, så det ikke er mangel på resurser, der trækker det længere ud end nødvendigt, siger Thomas Thomsen

 

Flere Nyheder