Svenske rejefiskere må fiske på to kvoter

[caption id="attachment_8356" align="alignright" width="283"] Sverige øger rationerne med 10 procent for rejefiskerne.[/caption] 61 svenske fiskefa
20 Jan 2015

[caption id="attachment_8356" align="alignright" width="283"]Sverige øger rationerne med 10 procent for rejefiskerne. Sverige øger rationerne med 10 procent for rejefiskerne.[/caption]

61 svenske fiskefartøjer, der fisker efter rejer i Kattegat og Skagerrak, får fra i dag nye muligheder for at skabe et mere lønsomt fiskeri. Det sker med indførelsen af muligheden for, at der kan fiskes med ét fartøj på to kvoter. Det er håbet hos Havs- och Vattenmyndigheten, at den nye mulighed vil øge lønsomheden hos rejefiskerne.

- Vi mener, at øget rentabilitet for det svenske rejefiskeri vil mindske risikoen for udsmid af smårejer, siger Patrick Persson, direktør fra Havs- och Vattenmyndigheten.

De svenske fiskere har hver især en månedlig ration af rejer, og den vil i forbindelse med det nye tiltag også blive hævet med ti procent.

Det er de svenske rejefiskeres gentagne klagen over dårlig økonomi, der får Havs- och Vattenmyndigheten til at ændre reglerne. Der er dog nogle restriktioner omkring omfordelingen. Det er kun muligt at omfordele for to måneder ad gangen, og der er også indføjet restriktioner i forbindelse med omfordelingen fra mindre skibe til større.

- Vi mener, at dette er en mulighed, der kan gavne alle rejefiskere uanset hvor står en båd de har, siger Patrick Persson.

Reglerne gælder indtil videre kun for 2015.

 

 

Flere Nyheder