TAC-forhandlinger fortsætter i Bruxelles

Ministerrådet er færdige med deres møde for i dag, og de træder formentlig sammen igen i morgen, tirsdag, ved 10-tiden om formiddagen. Sådan lyder mel
14 Dec 2015

Ministerrådet er færdige med deres møde for i dag, og de træder formentlig sammen igen i morgen, tirsdag, ved 10-tiden om formiddagen. Sådan lyder meldingen fra Ministerrådets presseansvarlige på Twitter her først på aftenen af Ministerrådets første mødedage om TAC-kvoter for 2016.

I følge Fiskeri Tidendes oplysninger er der en generel positiv stemning på Ministerrådets møde, hvor mandagens møder primært har handlet om landbrug. På fiskeriområdet er der fra dansk side fokus på Kattegat, hvor miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har erklæret, at hun vil arbejde for en højere kvote for torsk.

De øvrige arter, der skal være enighed om er blandt andre brisling, hvor det skulle se positivt ud i forhold til de ønsker, som den danske delegation har taget med til Bruxelles.

[highlight]Læs også: Danmark og Tyskland kæmper for Østersøfiskere[/highlight]

Den danske minister arbejder også på - sammen med den tyske delegation - at få bragt den allerede indgåede aftale om Østersøen på banen igen. Foreløbig forlyder det, at EU-Kommissionen skulle være meget afvisende over for det fælles dansk-tyske ønske, der blandt andet går på at få indført undtagelser for lukkeperioden i Område 22 og en fjernelse af lukkeperioden i Område 24.

Flere Nyheder