Tenax Sild A/S og Launis A/S fusionerer deres aktiviteter

[caption id="attachment_17537" align="aligncenter" width="456"] Tenax Sild A/S fusionerer med Launis A/S og danner et nyt stort selskab indenfor fiske
07 maj 2018

[]

To traditionsrige familievirksomheder med fisk på menuen, Tenax Sild A/S og Launis A/S, går nu sammen for at stå stærkere i markedet. Det er aktiviteterne vedrørende sild, fiskefrikadeller, kaviar og paté, der lægges sammen med Tenax Sild A/S som det fortsættende selskab med virkning fra 1. maj 2018.

Med sammenlægningen skabes en virksomhed, der fremadrettet vl være Danmarks absolut største virksomhed indenfor sildeforædling og fiskefrikadeller, og som vil kunne matche de krav, der i dag stilles fra detailhandle og foodservice operatørernes side i form af innovation, kvalitetssikring og leveringssikkerhed, skriver de firmaer i en pressemeddelelse.

Lanis A/S fortsætter aktiviteterne indenfor rejer og røgvarer.

For ejer af Tenas Sild A/S, Michael Pedersen, handler det om at udbygge Tenax Sild´s position på markedet.

”Det har været vigtigt at sikre og udbygge Tenas A/S´ position på det danske og udenlandske marked for kvalitetsild, fiskefrikadeller, kaviar og patåe. Med den nye konstellation er jeg sikker på, at vores strategi om at vokse indenfor detail og foodservice vil lykkes”, siger Michael Pedersen.

Gert Nielsen, ejer af Launis, forklarer, at de to virksomheder passer sammen. Samtidig har det også været afgørende for hans beslutning, at Tenax Sild A/S fortsætter produktionen i Aalbæk.

I forbindelse med fusionen indtræder Gert Nielsen i ejerkredsen af Tenas Sild A/S, og han får samtidig en plads i bestyrelsen. Anette Ladefoged, der har været adm. direktør i Tenax Sild A/S, fortsætter som adm. direktør.

Flere Nyheder