Thorupstrand øger salget

Indvielsen af en helt ny cykelbro i det centrale København har angiveligt reddet Thorupstrand-fiskernes fiskesalg i kernen af landets hovedstad. I føl
01 Nov 2016

Indvielsen af en helt ny cykelbro i det centrale København har angiveligt reddet Thorupstrand-fiskernes fiskesalg i kernen af landets hovedstad. I følge hjemmesiden Food-Supply.dk har fiskernes flydende fiskeudslag i Nyhavn nemlig fået stor gavn af, at der nu kommer langt flere forbi i det daglige.

- I stedet for at ligge for enden af Nyhavn, er vi pludselig blevet en del af en hovedfærdselsåre i København, hvor cirka 30.000 til 40.000 brugere krydser broen på cykel eller til bens, fortæller bestyrer Jesper Andresen til DR Nordjylland.

Fiskerne har solgt frisk fisk i Nyhavn igennem de seneste tre år, og men det månedlige underskud er først inden for de seneste måneder blevet afløst af overskud. Nu lyder meldingen fra fiskerne, at omsætningen er mere end fordoblet, og dermed ser fremtiden ud til at tegne væsentligt lysere, end den gjorde for blot få måneder siden.

- Så havde vi måttet lukke skibet og trække det hjem igen. Nu er det måske i stedet redning i sidste øjeblik, lyder meldingen fra Jesper Andresen til DR Nordjylland.

Fiskerne fra Thorupstrand er i øvrigt inde i en god stime, skriver Food-Supply.dk. 670 butikker i kæderne Kvickly, Superbrugsen og Fakta starter i disse uger med at sælge forskellige fiskeprodukter fra Thorupstrand.

 

Flere Nyheder