Tilfredshed med EU og Norge fiskeriaftale for 2019

EU og Norge er efter to runder med forhandlinger over de sidste par uger i Bergen og London blevet enige om fiskerimulighederne i 2019 for vigtige fis
17 Dec 2018

EU og Norge er efter to runder med forhandlinger over de sidste par uger i Bergen og London blevet enige om fiskerimulighederne i 2019 for vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak. Aftalen har stor betydning for dansk fiskeri; ikke mindst for de fiskere, der hører til i de nord- og vestjyske fiskerihavne.

- Det er tilfredsstillende, at EU og Norge har fået aftalen på plads. Det skaber sikkerhed om vigtige fiskekvoter og sikrer, at fiskerne kan tilrettelægge deres fiskeri for hele 2019, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Brexit

Brexit og de mulige konsekvenser, som det kan få for fiskeriet har uundgåeligt hængt som en mørk og tung sky over dette års forhandlinger.

- Det blev heldigvis fra britisk side meldt klart ud, at uanset hvordan Brexit bliver, så vil man respektere fiskeriaftalen for 2019. Dette er naturligvis også i de britiske fiskeres interesse, men det har været med til at banen vejen for, at man har kunnet nå en aftale for hele 2019, siger Svend-Erik Andersen.

Stor reduktion i kvoterne for torsk

For 2019 bliver vigtige kvoter for torsk kraftigt reduceret. Kvoterne for kuller reduceres med 31 pct. For sej sker en stigning på 16 pct. og for rødspætter er aftalt en stigning i kvoterne med 11 pct.

-    Der er flere positive elementer i aftalen. Men en halvering af kvoten for torsk i Skagerrak og en reduktion i kvoten for torsk i Nordsøen med over 30 pct. kommer desværre til at gøre ondt på dansk fiskeri. Rigtigt ondt, for torsk er en meget vigtig art for dansk fiskeri., konstaterer Svend-Erik Andersen.

Fiskekvoterne fastlægges på baggrund af de aftaler om fælles fiskeriforvaltning, som EU og Norge har aftalt og den biologiske rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES.

–   Det er vigtigt, at kvoter fastsættes på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men de aftaler om forvaltning, som bruges til kvotefastsættelsen, mangler åbenlyst stabilitetsmekanismer og derfor har vi i fiskeriet i de senere år uheldigvis skulle forholde os til meget store udsving i kvoterne fra år til år. Det er uholdbart med disse meget store udsving - hvad enten det er til den positive eller negative side, siger Svend-Erik Andersen.

[box type="info" ]Skal godkendes i ministerrådet

Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske i dennn uge på et ministerrådsmøde i Bruxelles den 17. -18. december 2018. [/box]

Norge er vigtig samarbejdspartner for EU

Usikkerheden om Brexit har også haft en afsmittende effekt på fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge det forløbne år. Mender er ingen tvivl om, at Norge også ser sig selv som en del af det fremtidige fiskerisamarbejde om Nordsøen.

- Det er meget positivt, at Norge sender klare signaler om, at man også ønsker at tage ansvar for, at vi efter Brexit kan sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning i Nordsøen. Vi har de senere år haft et konstruktivt samarbejde i Skagerrak mellem EU og Norge og vi håber, at samarbejdet for Nordsøen også vil udvikle sig tilsvarende positivt mellem EU, Norge og Storbritannien når det bliver aktuelt, påpeger Svend-Erik Andersen.

[box type="note" ]Baggrund for EU-Norge

Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri. Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak - torsk, kuller, sej, dybvandsrejer, rødspætte, sild og makrel. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer, sperling; arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, samt kvoter i grønlandsk farvand[/box]

Flere Nyheder