Tobiskvote kan koste mange millioner for industrien

Det er ikke kun hos fiskerne, at mundvigene hænger nedad på grund af den tobisrådgivning, som ICES netop har offentliggjort. Følger EU-kommissionen an
04 Mar 2016

Det er ikke kun hos fiskerne, at mundvigene hænger nedad på grund af den tobisrådgivning, som ICES netop har offentliggjort. Følger EU-kommissionen anbefalingen fra ICES, vil det også være en lussing til fiskemels- og fiskeolieproducenterne, der kan mærkes.

- Bare fra forvaltnings område 1 har vi gjort op, at indtægtstabet vil være på 150 mio. kroner set i forhold til  sidste år, fortæller Anne Mette Bæk Jespersen, direktør i Marine Ingredients Denmark. Tobis er gennem mange år en af de absolut vigtigste råvarer for fabrikkerne, der nu har udsigt til at ligge nærmest stille i en periode af foråret, hvor man normalt har alt mest damp under kedlerne.

- Blåhvillingkvoten er jo også gået ned, så det er en katastrofe for fabrikkerne, at tilførslen af tobis bliver så lav, siger Anne Mette Bæk Jespersen.

Flere Nyheder