TripleNine lander et kæmpe overskud

[caption id="attachment_8946" align="alignright" width="239"] I 2014 var der for alvor gang i produktionen hos TripleNine[/caption] TripleNine Grou
18 apr 2015

[caption id="attachment_8946" align="alignright" width="239"]WEB TripleNine Thyborøn marts 2015 I 2014 var der for alvor gang i produktionen hos TripleNine[/caption]

TripleNine Group med hovedkontor i Esbjerg og fiskemelsfabrik i Thyborøn har netop aflagt deres første hele driftsregnskab efter fusionen med det norske Koppernæs Gruppen. Regnskabet blev sammen med Årsberetningen fremlagt på generalforsamlingen onsdag i Esbjerg, og det var sød musik for aktionærerne, der kunne juble over et kæmpe overskud på godt 200 mio. kroner før skat ud af en omsætning på 1,4 mia. kroner. Det gode resultat betyder, at TripleNine Group er en særdeles velpolstret koncern. Soliditeten er nu over 50 procent og egenkapitalen et tæt på 600 mio. kroner. Årsrapporten er endnu ikke offentliggjort, men bestyrelsesformand Harald Røkenes bekræfter over for JydskeVestkysten, at koncernen har realiseret et meget tilfredsstillende resultat.

Generalforsamlingen var samtidig en markering af koncerndirektør Christian Bisgaards sidste dag på posten, og der er allerede sat navn på hans afløser. Det er den 44-årige nordmand Jørgen Horntvedt, der overtager roret i TripleNine Group A/S efter Christian Bisgaard.

Aktionærerne kan ikke kun glæde sig over et forrygende 2014 , lige nu er der fuld damp på kedlerne på fabrikken i Thyborøn. Tobissæsonen er kommet forrygende i gang, og allerede tidligt på sæsonen er fabrikken oppe på fuld ydnyttelse af kapaciteten med en produktion på mellem 2.500 til 3.000 tons.

Flere Nyheder