Tun er set i danske farvande

[caption id="attachment_10918" align="aligncenter" width="491"] Tun er de senere år flere gange set i danske farvande. Det kan betyde, at fiskerne kan
20 Sep 2016

[caption id="attachment_10918" align="aligncenter" width="491"]WEB Tun Kystvakten Norge Tun er de senere år flere gange set i danske farvande. Det kan betyde, at fiskerne kan få dem i nettet som bifangster[/caption]

I weekenden fangede det norske fiskefartøj ”Hillersøy” 190 blåfinnede tun på mellem 170 og 300 kg i norsk farvand. Den blåfinnede tun, som tidligere har været dømt væk fra Nordsøen, er i de seneste dage også set i dansk farvand. Der er observationer fra Skagerrak, Kattegat og sågar helt nede i Øresund, som i de ”gode gamle dage” i 50’tredserne lagde vand til et stort fiskeri efter tun. Den gang blev der landet op mod 2.000 tons tun i Danmark.Med de nutidige observationer af tun i farvandet omkring Danmark kan de danske fiskere naturligvis også få en tun i deres redskaber. Fiskerne skal dog ikke have søde drømme om et stort fiskeri efter tun i Danmark lige nu. Overordnet har Danmark nemlig ikke fiskerimuligheder efter tun, fordi vi ikke har en national kvote. Danmark har alene en kvote på 39,41 tons til bifangster i 2016. Men erhvervsfiskerne kan inden for bifangstkvoten lande, udbyde og sælge almindelig tun, såfremt tunen er taget under iagttagelse af gældende tekniske bevaringsforanstaltninger og kontrolregler. For at opnå den højest mulige kvalitet i kødet skal tunen hurtigst muligt stikkes, så blodet løber af fisken.

Du kan se Naturerhvervsstyrelsens regler for tunfiskeri her

 

 

LÆS OGSÅ: Norsk fartøj fangede 190 blåfinnede tun i Nordsøen

 

Flere Nyheder